Automationskonsulent – omsæt behov til digitale løsninger
Vil du være med til at gøre hverdagen lettere for kollegerne i Billund Airport gennem automatisering og digitale løsninger?
Vi søger en automationskonsulent, der har interesse for at arbejde med Microsoft Power Platform, og som har lyst til at komme tæt på forretningen, forstå behovene og omsætte dem til løsninger, der gør en reel forskel.
Du bliver en del af et tværfagligt digitaliseringsteam med kolleger med forskellige fagligheder inden for blandt andet IT, digitalisering, data og procesoptimering. Teamet tæller i alt 14 medarbejdere og sammen arbejder vi på at styrke og udvikle den digitale transformation af Billund Airport frem mod den mest regionale digitaliserede lufthavn i 2030.
Din rolle som automationskonsulent - du omsætter behov til løsninger
Microsoft Power Platform bliver dit vigtigste værktøj, og du kommer også til at arbejde med Power Apps, Power Automate, SharePoint Online, Logic apps og AI-værktøjer.
I starten vil du videreudvikle og understøtte eksisterende løsninger og være med til at flytte behov over på Power Platform. Med tiden får du en større rolle i at identificere muligheder og drive digitaliseringen fremad – i tæt samarbejde med forretningen.
Dine vigtigste opgaver
Du får en alsidig hverdag, hvor dine primære opgaver bliver at:
- udvikle og vedligeholde løsninger i Power Apps og Power Automate
- videreudvikle eksisterende løsninger på Power Platform
- analysere arbejdsprocesser og omsætte behov til digitale løsninger
- samarbejde med kolleger på tværs af organisationen om automatisering og digitalisering
- identificere muligheder for forbedringer og tage initiativ til nye løsninger
- fejlfinde, optimere og sikre stabil drift af eksisterende løsninger
- bidrage til deployment og versionsstyring via Azure DevOps, Git og CI/CD
- arbejde med integrationer mellem systemer, blandt andet via API'er
- deltage i relevante IT- og digitaliseringsprojekter
- hjælpe, supportere og sparre med kolleger om Power Platform
Vi forestiller os, at du
- har 3-5 års erfaring med Microsoft Power Platform
- har stærke kompetencer inden for Power Apps og Power Automate
- har erfaring med SharePoint Online
- har arbejdet med digitalisering og automatisering af arbejdsprocesser
- kan omsætte forretningsbehov til brugbare tekniske løsninger
- har erfaring med eller interesse for Azure DevOps, Logic apps, Git og CI/CD
- har forståelse for API-integrationer og samspil mellem systemer
- har forståelse for IT-sikkerhed og compliance
- arbejder struktureret og kvalitetsbevidst
- kommunikerer flydende på dansk og engelsk.
Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Det vigtigste er, at du står stærkt på Power Platform, har lyst til at udvikle dig inden for de øvrige teknologier, vi arbejder med. Samtidig vægter vi også din evne til at omsætte teknologi til værdi for forretningen højt.
Hvem er du ellers?
Du er nysgerrig, imødekommende og serviceminded, og du trives med at samarbejde på tværs af fagligheder og organisationen. Du tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs.
Du motiveres af at forstå, hvordan tingene fungerer i praksis, og af at finde løsninger, der gør hverdagen lettere for dine kolleger. Du deler gerne din viden og bidrager aktivt til et godt samarbejde og et stærkt fagligt fællesskab.
Praktisk
Stillingen er på 37 timer om ugen med primær arbejdsplads på Billund Airport og mulighed for hjemmearbejdsdage og fleksibilitet, når arbejdet tillader det.
Forventet opstart er 1. november 2026.
Det får du hos os
- Et stærkt fællesskab – vi hjælper hinanden, deler viden og har en åben og ærlig kultur
- Faglig udvikling – vi har forskellige fagligheder, hvor sparring og læring er en naturlig del af hverdagen
- Mulighed for at gøre en forskel – dine digitale løsninger kan skabe mærkbare forbedringer for både kolleger og driften
- En arbejdsplads i udvikling – vær med på den digitale rejse i Billund Airport, hvor nye roller, idéer og løsninger hele tiden tager form
- En helt særlig hverdag – arbejd med digitale løsninger i et dynamisk miljø, hvor tingene skal fungere – hver dag
- Plads til dig – vi prioriterer trivsel, fleksibilitet og en god balance mellem arbejdsliv og fritid
Har du lyst til at være med?
Hvis du synes, det er spændende at kombinere Power Platform, automatisering og tæt dialog med forretningen, og hvis du motiveres af selv at opdage mulighederne for digitalisering, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Send dit CV og ansøgning til os senest 8. september 2026 via nedenstående link.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Digital Transformation, Lars S. Ellegaard på lse@bll.dk eller 30102778.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Billund Lufthavn
Vi skaber let adgang til og fra verden med direkte flyvninger til mere end 100 destinationer. Ni ud af ti af vores passagerer rejser til og fra udlandet, hvorfor vi med rette kan kalde os Vestdanmarks internationale lufthavn. Vi vil gøre det til en oplevelse at bruge Billund Airport. Det kræver, at vores engagerede og kompetente medarbejdere hver dag arbejder på at skabe de bedste rammer for vores passagerer. Det sikrer vi blandt andet ved at skabe optimale betingelser for flyselskaberne, charteroperatørerne og godstransportørerne, der skal levere ruterne til: Billund Airport - verden direkte.