Resultatskabende sælgere til Bestseller Fashion Store

Vil du gerne arbejde i Danmarks Bedste Lufthavn? Og har du lyst til at kombinere din faglighed med det pulserende liv i en lufthavn? Så har vi en spændende stilling til dig!

Vi søger udadvendte og ambitiøse sælgere med erfaring fra tøjbranchen, der med udstråling og høj energi kan give vores gæster en god oplevelse på starten af deres rejse.

I afgangshallen i Billund Lufthavn har vi vores Bestseller Fashion Store.  Her vil du blive en del af et team med kompetente og engagerede kolleger, hvor atmosfæren er dynamisk og uformel, og samtidig arbejder vi dedikeret for at give vores gæster den bedste service.

Opsøgende salg og professionel kundebetjening
Din primære opgave som sælger er opsøgende salg, og det er derfor afgørende, at du motiveres af at tage kontakten til de rejsende, der kommer i butikken. Det er naturligt for dig at gennemføre et salg fra kontakt til salgsafslutning og at du gør det med et smil og et meget højt serviceniveau. Du bidrager til, at vores gæster oplever en positiv og professionel kundebetjening fra dig.

Erfaren og resultatorienteret salgsprofil
Det er et must, at du har erfaring fra tøjbranchen - og gerne Bestseller erfaring. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med opsøgende salg.

Som person er du en naturlig igangsætter og teamets dygtigste sælger. Du er en ildsjæl med overbevisende salgskundskaber, der ved, at succes kun skabes, hvis man interesserer sig for gæstens behov. Du motiveres af at påvirke gæsten med fokus på øget salg - og formår at aflæse gæsten, så din kommunikation tilpasses den enkelte.
 
Herudover:

  • har du en positiv indflydelse på dine kolleger og trives i et hektisk og tempofyldt miljø
  • tænder du på at blive målt på dine egne salgstal
  • tager du ansvar og kan være spontan
  • trives du med skiftende arbejdstider indenfor tidsrummet kl. 04.00-22.00 incl. hver anden weekend
  • har du gode sprogkundskaber i dansk og engelsk og gerne et tredje sprog  (polsk eller rumænsk vil være en fordel)

Vi tilbyder
Du bliver en del af et internationalt miljø med mange rejsende. Der er mulighed for at videreudvikle dit talent med salgstræning og kurser i produktkendskab.

  • Gode, ordentlige forhold med respekt for arbejdsmiljøet
  • Mange attraktive personalegoder, f.eks. betalte pauser, gratis fitnessrum og sundhedsforsikring
  • Tillægsbetaling for at arbejde aften/nat/weekend

Bestseller Fashion Store
Er en afdeling under Sales og beskæftiger 6 medarbejdere. 

Ugentlig arbejdstid
Vi søger medarbejdere til fastansættelse på forskelligt timeantal imellem 15 timer til 35 timer i gennemsnit pr. uge.

Vil du med på holdet?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sales Manager Torben Ahlburg på tah@bll.dk

Hvis du kan se dig selv i jobbet, så send os din ansøgning og CV snarest muligt. Vi evaluerer ansøgningerne løbende og invitere relevante kandidater til samtale løbende. Rekrutteringsprocessen kan blive afsluttet tidligere, hvis vi hurtigt finder de rette profiler.
 
Søg nu ved at klikke på "Ansøg".

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Billund Lufthavn
Vi skaber let adgang til og fra verden med direkte flyvninger til mere end 100 destinationer. Ni ud af ti af vores passagerer rejser til og fra udlandet, hvorfor vi med rette kan kalde os Vestdanmarks internationale lufthavn. Vi vil gøre det til en oplevelse at bruge Billund Airport. Det kræver, at vores engagerede og kompetente medarbejdere hver dag arbejder på at skabe de bedste rammer for vores passagerer. Det sikrer vi blandt andet ved at skabe optimale betingelser for flyselskaberne, charteroperatørerne og godstransportørerne, der skal levere ruterne til: Billund Airport - verden direkte.
Frist: -
Kontaktperson:
Torben Ahlburg tah@bll.dk
Jobområde: Shoppingområdet
Jobtype: Fuldtid, Deltid
Arbejdstid: Vagterne vil ligge placeret på alle tider af døgnet med fri hver anden weekend. Vagtlængden kan variere fra 4 til 13 timer.
Vilkår: For at blive ansat i Billund Lufthavn A/S skal du have en straffeattest uden anmærkninger
Lokation:
Bestseller (1021)
Jobagent: Opret jobagent
Billund Lufthavn A/S
Passagerterminalen 10
7190 Billund
Tlf. +45 76 50 50 50