Loungevært til King Amlet Lounge i Billund Lufthavn

Har du lyst til mærke den helt specielle Billund ånd - og blive en del af en fantastisk arbejdsplads? Motiveres du af at blive en del af et team, hvor der er travlt, og hvor samarbejdet er i højsæde? Så er du måske vores nye loungevært.

 
Vi søger en udadvendt kollega, der vil være med til at sikre gæsteoplevelser på højt niveau i vores lounge.

 
Dine arbejdsopgaver
Service er for os et nøgleord, og det bliver din opgave at sikre, at loungens ydelser leveres perfekt og til gæsternes fulde tilfredshed. Det bliver derfor dit ansvar at give gæsterne, såvel danske som udenlandske, positive oplevelser i forbindelse med deres loungebesøg. 

Du skal byde gæsterne velkommen, registrere deres besøg og sørge for, at de bliver guidet korrekt — uanset om det er en stille eller travl periode. Herudover klarer loungeværten lettere rengøringsopgaver, opfyldning af forfriskninger, klargøring og opfyldning af buffet samt afrydning og opvask.

 

Vores forventninger
Vi søger en kollega med et positivt mindset, der motiveres af at gå forrest og som har et godt overblik. Som person har du let til smil, er imødekommende og har let ved at omstille dig. 
 
Du har endvidere gode sprogkundskaber både skriftligt og mundtligt i minimum dansk og engelsk. Yderligere sprogkundskaber er en stor fordel. Vi forventer desuden, at du er vant til at bruge Outlook mv. 

Erfaring fra luftfarts- eller servicebranchen, måske som tjener, vil være en fordel.

Du skal herudover være opmærksom på, at stillingen er fysisk krævende, da man står og går meget i jobbet.

 

Hvad kan vi tilbyde?
Der er tale om en fastansættelse med en arbejdstid på 30 timer i gennemsnit pr. uge. 

 

Du vil med garanti få en spændende og varieret hverdag i et motiveret team med kompetente og engagerede kolleger.   

Som medarbejder i Billund Lufthavn tilbyder vi en lønpakke med bl.a. pension, sundhedsforsikring, betalte pauser, en ekstra feriefridag, kantineordning og en aktiv personaleforening.

King Amlet Lounge 
Er en afdeling under Food & Beverage og beskæftiger 25 medarbejdere.
Du kan læse mere om Billund Lufthavn på www.bll.dk.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgsleder Birgitte Bonde på bba@bll.dk.

 

Opstart ønskes d. 2. januar 2026 - stillingen er i første omgang en midlertidigt stilling med ansættelse indtil oktober 2026.

 

Rekrutteringsprocessen

Da vi evaluerer ansøgningerne løbende, opfordres du til at sende din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Når du sender din ansøgning, vil du blive bedt om at besvare et par korte spørgsmål på video – så vi kan lære dig lidt bedre at kende.

 

Vi glæder os til at få dig med ombord og til at dele vores unikke arbejdsplads med dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Billund Lufthavn
Vi skaber let adgang til og fra verden med direkte flyvninger til mere end 100 destinationer. Ni ud af ti af vores passagerer rejser til og fra udlandet, hvorfor vi med rette kan kalde os Vestdanmarks internationale lufthavn. Vi vil gøre det til en oplevelse at bruge Billund Airport. Det kræver, at vores engagerede og kompetente medarbejdere hver dag arbejder på at skabe de bedste rammer for vores passagerer. Det sikrer vi blandt andet ved at skabe optimale betingelser for flyselskaberne, charteroperatørerne og godstransportørerne, der skal levere ruterne til: Billund Airport - verden direkte.
Frist:
Kontaktperson:
Birgitte Bonde Andersen bba@bll.dk
Jobområde: Food & Beverage
Jobtype: Deltid
Arbejdstid: Vagterne vil ligge placeret på alle tider af døgnet med fri hver anden weekend. Vagtlængden kan variere fra 4 til 13 timer.
Vilkår: For at blive ansat i Billund Lufthavn A/S skal du have en straffeattest uden anmærkninger
Lokation:
Billund Lufthavn Passagerterminalen 10 Billund 7190
Jobagent: Opret jobagent
Billund Lufthavn A/S
Passagerterminalen 10
7190 Billund
Tlf. +45 76 50 50 50