Kvalitetskoordinator til Security-afdelingen i Billund Lufthavn

Har du sans for koordinering, blik for kvalitet og lysten til at formidle og udvikle? Trives du i et miljø, hvor struktur, samarbejde og sikkerhed går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye kvalitetskoordinator i Security-afdelingen i Billund Lufthavn.

Som kvalitetskoordinator bliver du en central del af vores arbejde med at sikre høj standard og sikkerhed for både gæster og kolleger. Du får en rolle med både faglige udfordringer og stor indflydelse og bliver en vigtig sparringspartner for kolleger på tværs af afdelingen. Du kommer til at arbejde tæt sammen med ledere og medarbejdere i Security, der dækker Checkstedet, Checkpoint Nord og Hovedvagten. I alt er vi omkring 120 kolleger, der arbejder engageret for at skabe trygge og sikre rammer for alle hver dag.

Dine arbejdsopgaver

Som en del af teamet får du en varieret og meningsfuld hverdag, hvor dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Sikre kvaliteten i medarbejdernes arbejde gennem systematisk opfølgning og feedback
  • Være instruktør og sparringspartner med fokus på læring og formidling
  • Koordinere tilsynsbesøg fra myndigheder og sikre korrekt dokumentation og opfølgning
  • Indsamle og analysere data – og bidrage til automatisering og optimering af processer
  • Håndtere og analysere materiale fra røntgenplatforme
  • Samarbejde tæt med kolleger og ledelse på tværs af teams og funktioner

Du vil også varetage sekundære opgaver, hvor du bl.a. deltager i driften efter behov,- fx ved checkstedet - og gennemfører testforløb med tasker som en del af vores kvalitetssikring. 

Oplæring og certificering

Du behøver ikke have erfaring fra lufthavnsbranchen – vi sørger for, at du bliver klædt grundigt på. Din oplæringsperiode strækker sig over 3-4 måneder og sikrer, at du får den nødvendige viden og tryghed i opgaverne. Det er desuden et krav, at du består alle relevante certificeringer og løbende opretholder samme uddannelsesniveau som dine kolleger i Security.

Faglige kompetencer

Du er struktureret og selvstændig og god til at samarbejde og formidle og du motiveres af at se andre vokse og trives. Du er en dygtig, omsorgsfuld og empatisk kommunikator og trives med at arbejde efter klare regler. Derudover har du flair for data og gerne erfaring med at omsætte regler og lovgivning til praksis. Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • er rutineret bruger af Officepakken
  • er superbruger i Excel
  • har erfaring med Microsoft Power Automate (ikke et krav)
  • er vant til at arbejde med dokumentation og struktur
  • har evne til at omsætte lovgivning til praksisnære procedurer
  • har gode skriftlige og mundtlige færdigheder på dansk og engelsk

Det får du hos os

Hos os får du et meningsfuldt job med stor variation og tæt kontakt med kolleger i hele afdelingen. Du bliver en del af en arbejdsplads med høj faglighed, stærkt sammenhold og et klart fælles mål: at skabe sikkerhed og kvalitet for både gæster og medarbejdere. 

Særlige vilkår

Du skal kunne fremvise en straffeattest uden anmærkninger og kunne godkendes til fortrolig sikkerhedsgodkendelse af PET (Politiets Efterretningstjeneste). Du skal desuden bestå en farveblindhedstest og være i besiddelse af almindeligt kørekort (kategori B). 

Interesseret?

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Head of Security Jan Skov på mail: jsv@bll.dk. Bemærk: Der kan ikke ansøges via mail.

Søg nu ved at klikke på ”Ansøg” nederst på siden.

OBS: Grundet sikkerhedsmæssige krav skal dit CV være udførligt helt ned på dag, måned og år (dd.mm.åå) for de seneste 10 år.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Billund Lufthavn
Vi skaber let adgang til og fra verden med direkte flyvninger til mere end 100 destinationer. Ni ud af ti af vores passagerer rejser til og fra udlandet, hvorfor vi med rette kan kalde os Vestdanmarks internationale lufthavn. Vi vil gøre det til en oplevelse at bruge Billund Airport. Det kræver, at vores engagerede og kompetente medarbejdere hver dag arbejder på at skabe de bedste rammer for vores passagerer. Det sikrer vi blandt andet ved at skabe optimale betingelser for flyselskaberne, charteroperatørerne og godstransportørerne, der skal levere ruterne til: Billund Airport - verden direkte.
Frist:
Kontaktperson:
Jan Skov jsv@bll.dk
Jobområde: Security
Jobtype: Fuldtid
Vilkår: For at blive ansat i Billund Lufthavn A/S skal du have en straffeattest uden anmærkninger
Lokation:
Billund Lufthavn Passagerterminalen 10 Billund 7190
Jobagent: Opret jobagent
Billund Lufthavn A/S
Passagerterminalen 10
7190 Billund
Tlf. +45 76 50 50 50