Infrastrukturarkitekt med klare vækstmål til Billund Lufthavn

Kom med på rejsen, hvor vi sammen former fremtidens IT i lufthavnsbranchen!

Vi søger en engageret Infrastrukturarkitekt til at spille en nøglerolle i at designe og implementere robuste og skalerbare infrastrukturløsninger, der understøtter vores virksomheds teknologiske behov og vores digitale transformationsrejse. Du vil komme til at arbejde med komplekse IT-infrastrukturløsninger og sikre, at vores systemer og processer er klar til fremtiden.

Om jobbet

Du vil blive en vigtig del af vores IT-team, hvor du også får et tæt samarbejde med IT-chefen som du vil refererer til. Du vil samarbejde på tværs af organisationen og bidrage til vores vision om at blive en frontløber inden for digitalisering og automatisering. Dine opgaver vil omfatte at understøtte den digitale transformation gennem nye udviklingsprojekter og håndtere driftsproblemer, der ikke kan løses af den almindelige driftsorganisation. Derudover vil du, i samarbejde med it-chefen og øvrige kolleger, være ansvarlig for at håndtere IT-sikkerhedsopgaver og arbejde målrettet for fortsat at sikre at vores IT-sikkerhedsniveau understøtter at Lufthavnen er kritisk infrastruktur.

Du vil b.la.

  • Udarbejde målarkitektur og omsætte dette til konkrete planer og projekter
  • Videreudvikle overblikket over vores applikations- og infrastrukturlandskab og lave projektplaner for udfasning af proprietær soft- og hardware.
  • Drive konsolidering, standardisering og optimering af vores infrastrukturløsninger, både on-premise og i Azure
  • Arbejde ud fra en Capability Mapping tankegang, hvor ledelseskommunikation og stakeholder management er vigtige elementer
  • Støtte organisationen ved driftsproblemer og være en central spiller i IT-sikkerhedsprojekter.

Kvalifikationer

  • Du har tidligere arbejdet som f.eks. infrastrukturarkitekt eller IT-ingeniør. Det afgørende er, at du har mindst 3 års erfaring inden for området
  • Du har en relevant uddannelsesbaggrund som f.eks. en kandidatgrad i IT, Datalogi, Software engineering eller tilsvarende
  • Du har en skarp evne til at kombinere behov og processer, mens du hele tiden fastholder fokus på de overordnede mål og strategier
  • Du arbejder metodisk og analytisk og har en naturlig flair for at gøre komplekse tekniske problemstillinger forståelige og omsætte dem til effektive løsninger
  • Du trives i samarbejde på tværs af fagområder og møder mennesker med respekt og forståelse for deres perspektiver

Personligt er du serviceminded, fleksibel og løsningsorienteret. Derudover mestrer du både dansk og engelsk flydende, såvel mundtligt som skriftligt. 

Hvad kan du forvente?

Du vil få en central rolle i vores digitale transformation med en unik mulighed for at påvirke retningen. 

Vi tilbyder et samarbejdsorienteret arbejdsmiljø, hvor der er fokus på faglig udvikling og frihed under ansvar. 

Med udgangspunkt fra vores kontor i Billund, vil du arbejde i en fuldtidsstilling (37 timer). Vi vægter fleksibilitet højt, hvilket betyder, at du kan arbejde hjemmefra, når det er muligt, og tilrettelægge arbejdet på en måde, der kan passe dig og organisationen bedst.

Derudover bliver du en del af et tæt og socialt team, hvor vi ikke kun prioriterer det faglige, men også vægter sociale aktiviteter uden for arbejdspladsen højt.
 
Interesseret? 

Kan du se dig selv i jobbet, så skynd dig at sende os din motiverede ansøgning samt cv.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte It-chef, Henning Larsen på hla@bll.dk eller tlf. nummer 26 30 99 13.

Bemærk at der ikke modtages ansøgninger via e-mail. 

Vi ser frem til at høre fra dig. Søg jobbet ved at klikke på "Ansøg" herunder.  

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Billund Lufthavn
Vi skaber let adgang til og fra verden med direkte flyvninger til mere end 100 destinationer. Ni ud af ti af vores passagerer rejser til og fra udlandet, hvorfor vi med rette kan kalde os Vestdanmarks internationale lufthavn. Vi vil gøre det til en oplevelse at bruge Billund Airport. Det kræver, at vores engagerede og kompetente medarbejdere hver dag arbejder på at skabe de bedste rammer for vores passagerer. Det sikrer vi blandt andet ved at skabe optimale betingelser for flyselskaberne, charteroperatørerne og godstransportørerne, der skal levere ruterne til: Billund Airport - verden direkte.
Frist:
Kontaktperson:
Henning Larsen hla@bll.dk
Telefonnummer:
26309913
Jobområde: IT
Jobtype: Fuldtid
Vilkår: For at blive ansat i Billund Lufthavn A/S skal du have en straffeattest uden anmærkninger
Lokation:
IT (9031)
Jobagent: Opret jobagent
Billund Lufthavn A/S
Passagerterminalen 10
7190 Billund
Tlf. +45 76 50 50 50