Er du en rolig og nærværende leder, der trives med både mennesker, maskiner og ansvar? Og motiveres du af en hverdag, hvor du både leder dit team, planlægger driften og selv tager aktivt del i arbejdet ude i marken? Så er du måske vores nye funktionsleder i markafdelingen.
Her får du en alsidig lederrolle, hvor menneskelig ledelse, praktisk drift og administration går hånd i hånd. Omkring halvdelen af din tid vil du være ude i marken sammen med medarbejderne, mens den øvrige tid blandt andet går med planlægning, 1-1-samtaler, dokumentation og myndighedskrav.
Om jobbet
Som funktionsleder får du det daglige ansvar for et erfarent team på 9 medarbejdere, der varetager drift og vedligehold af lufthavnens udendørsarealer.
Sammen er I med til at sikre, at flyene kan lette og lande sikkert, og at lufthavnens gæster kan komme sikkert til og fra området.
Du skal være tæt på medarbejderne og den daglige drift. Det betyder, at du både skal kunne håndtere afdelingens maskiner, tage del i praktiske opgaver og samtidig have lyst til at arbejde med planlægning, administration, instrukser og regler.
Dine primære opgaver bliver blandt andet:
De kommende år får du desuden en vigtig rolle i større projekter, blandt andet banerenovering og afvanding.
Dine ansvarsområder
I en lufthavn tager vi ikke chancer. Vejr, flytrafik og myndighedskrav betyder, at planer kan ændre sig, og at nogle opgaver kræver grundig forberedelse, før de kan udføres.
Du skal derfor kunne bevare roen og overblikket, tænke fremad og træffe velovervejede beslutninger. Er der tvivl om sikkerheden eller reglerne, stopper vi op og får det afklaret.
Om dig
Du har erfaring med ledelse og trives i en rolle, hvor du både skal skabe retning, være tæt på medarbejderne og selv tage del i driften.
Vi leder efter dig, der:
Din baggrund kan fx være fra entreprenørbranchen, landbruget, grøn drift eller anden praktisk og teknisk drift.
Kendskab til asfalt og belægning er en fordel, men ikke et krav. En relevant drifts- eller lederuddannelse er ligeledes en fordel.
Du skal have kørekort. CE-kørekort er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et erfarent team med stor faglig viden, høj grad af selvstændighed og en uformel og åben tone. Der er plads til humor og hygge i hverdagen, men også et stærkt sammenhold, hvor man hjælper hinanden og løfter i flok.
Du får samtidig:
Hos os får du en rolle på en arbejdsplads i konstant bevægelse, hvor der altid er noget at tage fat på, og hvor ingen dage er helt ens.
Arbejdstid og vilkår
Stillingen er på fuld tid med ønsket opstart den 1. december 2026.
Du arbejder normalt fra kl. 07.00 til 15.00 mandag til fredag.
Du skal samtidig være indstillet på, at der i perioder kan forekomme aften- og weekendarbejde, når driften kræver det.
Har du spørgsmål?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingschef for Drift & Vedligehold, Rasmus Skjold Pedersen, på mail rsp@bll.dk eller telefon +45 26 30 99 05.
Er du klar til næste skridt?
Hvis du kan se dig selv i rollen som funktionsleder og har lyst til at blive en del af et stærkt team i Billund Lufthavn, glæder vi os til at høre fra dig.
Søg stillingen ved at klikke på ”Ansøg” senest den 20. september 2026. Vi modtager ikke ansøgning og CV på mail.