Cargoassistenter til Customer Service

Bliv en del af Billund Lufthavn - Fremtidige muligheder i Cargo Handling. 

Til at understøtte den fortsatte vækst i Cargo Handling er vi altid på udkig efter skarpe, detaljeorienterede og dedikerede cargoassistenter til vores Customer Service-afdeling. Hvis du har en drøm om at blive en del af Billund Lufthavn, samtidig med at du opfylder nedenstående krav til stillingen, vil vi meget gerne høre fra dig

Hvem er vi?
I Customer Service sikrer vi, at alt luftfragt igennem Billund Lufthavn følger internationale regler, og at de nødvendige dokumenter stemmer overens med det indleverede gods. Vi fungerer derved som et sidste og meget vigtigt kontrolpunkt inden afsendelse eller modtagelse af luftfragt.

Med udsigt til landingsbanerne er vores ansvar dels at klargøre den nødvendige dokumentation og opdatere alle relevante systemer. Herudover tager vi os af kundehenvendelser, og sørger for koordination med Terminalen i Cargo Handling, som håndterer selve godset. Så vi keder os aldrig!

Flysikkerheden kommer altid i første række, så i rollen som cargoassistent er det derfor afgørende, at du kan håndtere detaljer, deadlines og kommunikere klart.

Vores hverdag  
Dine opgaver kan omfatte administrativ håndtering af dokumenter, tolddokumentation, inddatering og ajourføring af fragtoplysninger i forskellige IT systemer. Derudover får du daglig kontakt med chauffører og vores Terminal, så hverdagen er fyldt med opgaver, hvor dine dansk og engelsk kundskaber skal i brug.

Hver dag fordeles opgaverne ud i teamet, og herefter arbejder du selvstændigt med opgaverne. Du bliver en del af et engagereret og uformelt team, som har ansvaret for at levere korrekt dokument håndtering til kunder og samarbejdspartnere. Det betyder, at vi hjælper hinanden, så vi sammen når i mål.

Arbejdstid
Vi tilbyder faste fuldtidsstillinger, men der er også mulighed for ansættelse på 30 timer. 

Det er en fordel, hvis du er B-menneske og lidt af en natteravn, da vagterne hos os primært ligger i tidsrummet mellem kl. 15.00 - 05.00. Du vil derudover kunne påregne 2-3 vagter fredag aften på en måned samt hver anden weekend som en del af din vagtplan. Din vagtplan vil i gennemsnit være på 3-4 vagter i ugen. Vi tager til gengæld aldrig arbejdet med hjem, så vores medarbejdere oplever god sammenhæng mellem arbejds- og privatliv. 

Din mulighed
Vi står klar til at klæde dig på til jobbet, så du får den rette viden og indsigt til at blive en kompetent cargoassistent i Customer Service. Du skal derfor være indstillet på en afstemt indlæringskurve, hvor dine kolleger får dig godt ombord. Du trives med, at din sans for detaljen skaber den nødvendige struktur og korrekte håndtering – også når opgaverne er rutineprægede.

Vi forestiller os, at du kommer med administrativ erfaring, men om det er fra kontor eller via andre administrative opgaver i dit arbejdsliv er ikke afgørende. Din personlighed og tilgang til arbejdet er det vigtigste for os. Dog er det en fordel hvis du kommer med kendskab og har siddet med lignende opgaver i en tidligere stilling. 

Du vil med ansættelse hos os blive en del af et spændende arbejdsfællesskab, hvor du desuden får mulighed for at få et godt kendskab til Told, Import/Eksport samt et netværk ud i virksomheden og i branchen.
 

Interesseret?
Kan du se dig selv i jobbet, så skynd dig at sende os dit cv og en ansøgning.

Vi søger løbende talentfulde kandidater til vores afdeling og inviterer relevante ansøgere til samtale, efterhånden som vi modtager ansøgninger.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Kristina Petersen på mail krp@bll.dk eller Teamleder Claus Clausen på mail cdc@bll.dk.

Søg nu ved at klikke på "Ansøg".
 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Billund Lufthavn
Vi skaber let adgang til og fra verden med direkte flyvninger til mere end 100 destinationer. Ni ud af ti af vores passagerer rejser til og fra udlandet, hvorfor vi med rette kan kalde os Vestdanmarks internationale lufthavn. Vi vil gøre det til en oplevelse at bruge Billund Airport. Det kræver, at vores engagerede og kompetente medarbejdere hver dag arbejder på at skabe de bedste rammer for vores passagerer. Det sikrer vi blandt andet ved at skabe optimale betingelser for flyselskaberne, charteroperatørerne og godstransportørerne, der skal levere ruterne til: Billund Airport - verden direkte.
Frist: -
Jobområde: Administration, Fragt- og godshåndtering
Jobtype: Fuldtid
Arbejdstid: Vagterne vil ligge placeret på alle tider af døgnet inkl. weekender
Vilkår: For at blive ansat i Billund Lufthavn A/S skal du have en straffeattest uden anmærkninger
Jobagent: Opret jobagent
Billund Lufthavn A/S
Passagerterminalen 10
7190 Billund
Tlf. +45 76 50 50 50