Vi søger ny kollega til Brand og Redning
Om jobbet
Er du klar til en alsidig og essentiel rolle, hvor sikkerhed, hurtig indsats og effektiv drift går hånd i hånd? Vi søger en engageret medarbejder til en stilling som Brandmand/First Responder, hvor du bliver en central del af beredskabet og den daglige sikkerhedsindsats i lufthavnen.
Din vigtigste opgave er at indgå i en hurtig og effektiv redningsindsats ved hændelser med luftfartøjer eller andre ulykker på lufthavnen. Som vagtgående First Responder rykker du ud ved hændelser og yder hjælp til både passagerer og medarbejdere. Under ledelse af Indsatsleder Fly støtter du desuden med overvågning af manøvreområdet og hjælper med at nedbringe risikoen for kollisioner mellem luftfartøjer og fugle eller andet vildt – en vigtig del af at sikre en tryg og sikker lufthavnsdrift.
Du bliver en del af AOCC-teamet og samarbejder tæt med både Indsatsleder Fly og Driftskoordinatoren for at sikre, at lufthavnens kerneopgaver løses rettidigt og effektivt – så luftfartøjer kommer afsted til tiden på en sikker og forsvarlig måde.
Er du fysisk og psykisk robust, handlekraftig og klar til at tage ansvar – også i pressede situationer – så er det dig, vi leder efter!
Derudover vil dine arbejdsopgaver bl.a. være:
Kvalifikationer
Du har gyldig funktionsuddannelse brand, og gerne erfaring som brandmand. Du har en god fysisk form, så du til enhver tid er i stand til at blive indsat som brandmand. Det er ligeledes et krav, at du har kørekort C. Har du erfaring fra en lufthavn og jagttegn, vil det være en fordel, men det er ikke et krav.
Som person har du en positiv fremtoning, og du tager selvstændigt ansvar for dine opgaver. Vi lægger vægt på at du bidrager positivt og konstruktivt til opgaveløsningen og til teamet.
Du har gode formuleringsevner på dansk og engelsk, og er rutineret bruger af IT.
Du skal være indstillet på, at dine vagter er placeret på alle tidspunkter af døgnet, da funktionen er døgnbemandet - inklusiv hver anden weekend.
Hvad kan vi tilbyde?
Du vil med garanti få en spændende og varieret hverdag i et motiveret team og med en stor berøringsflade i en spændende, international organisation.
Som medarbejder i Billund Lufthavn tilbyder vi en lønpakke med bl.a. pension, tilvalg af sundhedssikring, betalte pauser, en ekstra feriefridag, kantineordning og en aktiv personaleforening.
Afdelingen
Som Brandmand/First Responder bliver du ansat i afdelingen Airport Operations Control Center (AOCC). Du vil indgå i teamet Brand & Redning, som består af 7 Indsatsleder Fly, 26 Brandmænd og en Funktionsleder.
Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Funktionsleder BOR Rasmus Kongsted Haugaard på mail rkh@bll.dk.
Ansøgningsfristen er den 2. november 2025, men send gerne din ansøgning og dit udførlige CV snarest.
Søg nu ved at klikke på "Ansøg" nederst på siden.